Ugens iværksætterpodcast: Succes Kriteriet

Ugens iværksætterpodcast sætter fokus på vejen til succes som iværksætter. Ane Cortzen har de store danske iværksættere i studiet og interviewer dem om deres vej til succes.

ugens iværksætterpodcast

Ugens iværksætterpodcast handler om drømme og ambitioner

Denne iskolde januaruges anbefaling giver varme helt ind i iværksætterhjerterne. Det er Succes Kriteriet med Berlingskes Ane Cortzen. Ane har som radio- og tv-vært fat i den lange ende, når hun interviewer upcoming og succesfulde danske iværksættere fra alle brancher. I podcasten kan du blandt andet høre de store klassiske rollemodeller som Louise Ertmann Baunsgaard, Tommy Ahlers og Martin Thorborg, men også upcoming iværksættere, der ikke er kendt på landkortet endnu.

Jeg har endnu ikke lyttet til alle afsnit, men har en kæmpe forkærlighed for Tommy Ahlers, så jeg skal lytte til alt, hvad han medvirker i. Jeg blev draget af afsnittet med Christiane Shaumburg-Müller og beæret over at blive lukket ind i en verden af store tanker og visioner.

Jeg kan klart anbefale denne podcast til alle upcoming iværksættere

Gå ikke glip af resten af podcastanbefalingerne for iværksættere.

Momunity

Sine og Sara startede Momunity under deres barsel. Det voksede sig kæmpe stort på få måneder og er i dag et netværk af over 2.000 mødre samlet i lokalsamfund over hele Sjælland.

momunity

Netværk for mødre

De to seje kvindelige iværksættere Sine og Sara er begge på barsel og er bag netværket Momunity i Egedal. Sine og Sara startede deres Momunity-bevægelse i slutningen af 2018 i Egedal og har allerede en kæmpe følgeskare i kommuner over hele Sjælland. Momunity er et fællesskab for mødre i alle aldre og fokuserer på lokalområdet.

Kort efter mit første møde med Momunity-damerne startede jeg netværket op i Greve, og det er allerede en kæmpe succes. Der er uden tvivl en bølge i gang både iblandt kvinder, men også i netværk generelt. Sociale grupper er fremtiden!

Vi ridder sammen på barsels- og mødrebølgen med Jeg er Mor, Bedre Barsel, Barsel og Karriere og Inspired Beyond Babies.

Gå ikke glip af resten af Business & Barsels kvindelige iværksættere.

Ugens barselshack: Måltidskasser

Måltidskasser har gjort vores liv meget lettere og fået det hele til at gå op i en højere enhed. Det har også skabt mere migtid, større ro og mulighed for at fokusere mere på min business.

mere migtid

Vidundermidlet til mere migtid

Denne uges hack til mere migtid og overskud i hverdagen er måltidskasser. Det er nemt, overskueligt og ikke nødvendigvis meget dyrere end at handle selv. Vi har prøvet Retnemt.dk, Årstiderne, Nemlig.com og Simple Feast. De har hver sine fordele, men Simple Feast er mest tidsbesparende, da retterne bare skal samles og varmes. Og så er Simple Feasts retter af virkelig høj kvalitet. Det er dog også den dyreste version, til gengæld er det det mest bæredygtige valg, da Simple Feast er vegetarisk eller vegansk efter eget valg, og al emballage er komposterbart.

Jeg oplever mere ro i hverdagen, når vi har måltidskasser, fordi jeg ikke skal tage stilling til aftensmad, huske at planlægge næste uge, handle ind med søde/sultne børn i vognen og slipper for at opfinde nye måder at lave pasta med kødsovs på. Det er et simpelt vidundermiddel i vores lille børnefamilie, og det kan klart anbefales.

Se resten af ugens barselshack til mere migtid her.

Business og Barsel: Neuromarketing med Anita Lykke Klausen

Januars event med Anita Lykke Klausen var øjenåbnende, indsigtsgivende og enormt relevant. 12 mødre med babyer lyttede med spidsede ører, mens Anita gennemgik hjernens centre.


Anita Lykke Klausen

Dopamin er hjernens yndlingsdrug

Vi havde en fantastisk formiddag i selskab med den yderst begavede Anita Lykke Klausen, der er ekspert i neuromarketing og underviser på Erhvervsakademiet IBA i Kolding. Anita Lykke Klausen var inkluderende, jordnær og inspirerende.

Anita fortalte om, hvordan hjernen frigiver dopamin, når den lærer nye ting og ved hver eneste todo på din liste. Så fortsæt endelig med dine lange todolister, din hjerne er vild med dem. Hjernen husker også bedre oplevelser med dopamin.

Du skal udfordre hjernen

Anita fortalte, hvordan hjernen gerne vil udfordres for at udvikles. Fx scanner hjernen en metafor og genkender den straks. Hvis du vil udfordre hjernen og få den til at stoppe op, skal du omskrive din metafor, så hjernen snubler over ordnede.

Taxachaufører i London har ekstra høj hjernekapacitet, fordi de under deres uddannelse som taxachauffør skal kunne hele Londons infrastruktur i hovedet.

Oxytocin sælger

Alle relationer er bundet sammen med oxytocin. Det er det første hormon, der bliver frigivet, når en kvinde føder, for at hun skal føle en stærk tilknytning til barnet.
Oxytocin binder os sammen i fællesskaber. Når man får udvist tillid, får man lyst til at gengælde det. Som flokdyr vil man gerne passe på gruppen, så man beskytter hinanden. Når  du skal sælge, fungerer oxytocin som en krog i folk, så de føler sig inkluderet i flokken. Sørg derfor for at sætte nogle gode tanker i gang hos modtageren.
Anita Lykke Klausen

 

Endnu engang tak til Google Succes Online for cool lokaler og til de seje kvinder for at møde op med deres babyer.

Se flere af Business & Barsels kommende events.

Ugens iværksætterpodcast: Help Marketing podcasten

Eric Ziengs er ekspert i marketing og har altid spændende gæster i studiet. Hans fokus er at hjælpe andre. Det gør gør han utvivlsomt med denne podcast.

help marketing podcast

Ved at hjælpe andre, hjælper du dig selv

Help Marketing podcast er denne uges stærke anbefaling. Eric fra Bolius og Nochmal.dk underholder med gyldne markedsføringstips i alle grene og hjørner inden for markedsføring. Han inviterer højaktuelle eksperter i studiet, der vender de nyeste marketingtrends. Der er masser af råd til online tools, og så er hele konceptet baseret på “pay it forward”. Han hjælper i den grad andre med at blive skarpe på alt inden for markedsføring.

Se resten af podcastanbefalingerne her.

Maria Boe Romer, stifter af Romer Shoes

Maria Boe Romer var træt at, der ikke var fede sko i hendes størrelse. Så hun startede en skovirksomhed, der i dag er en kæmpe succes.

Maria Boe Romer

Svedige sko med baby armen

Da Maria Boe Romer dukkede op til det allerførste Business & Barselsmøde i februar 2018 på Cafe Sweet Surrender, var hun stadig lønmodtager på barsel. Hun havde spirrende tanker om Romer Shoes, og havde mange overvejelser om fremtiden.

Maria stiftede Romer Shoes før sin barsle som en hobbyvirksomhed, fordi hun selv savnede fede sko i str 41+.

Læs om Romer Shoes

Maria er en blandt mange seje iværksætterkvinder på barsel. De dem alle sammen her.

Ugens barselshack: Leg læge

Barselshack er tips og tricks til de små åndehuller i hverdagen, der kan give lidt mere overskud og optankning uden at sende børnene på kostskole før tid.

barselshack

Barselshack: Leg læge

Mortid er vigtig. Det giver dig mulighed for at tanke op og grine fra maven og ikke fra det anstrengte smil, der strammer helt ned til kæberne. Barselshacks er måder, du kan få små åndehuller på i hverdagen.

En oplagt mulighed for et barselshack er at lege læge og yderst vigtig del: Tilbyd at være patient. Det er et sikkert hit hos dit barn at være den, der har magten. Og som patient med brækkede ben og arme, må man ligge udstrakt i en god rum tid. Generelt er patientlege, sovelege og spild-død-lege et virkelig godt afbræk i sofahopning og puslespilslægning.

Læs om flere barselshacks eller se, hvilke kommende events, du kan besøge med din baby for endnu flere åndehuller.

Ugens podcast: Startupsnakken

Der findes en masse fantastiske iværksætterpodcasts, der har gæster på besøg eller har et panel af business angels. Anders og Martin bag Startupsnakken.dk er bare dem selv. De er empatiske, jordnære og indsigtsfulde.

iværksætterpodcast

Iværksætterpodcast uden Jesper Buch-tendenser

Jeg begyndte at lytte til denne iværksætterpodcast, da jeg startede min første virksomhed for tre år siden i 2016. Startupsnakken består af de to garvede iværksættere Anders Thue Pedersen og Martin Bengaard bag henholdsvis TimeBlock og Sense Marketing. Deres tilgang til iværksætteri er jordnær og håndgribelig. De har en enorm indsigt med deres mangeårige erfaringer i at være virksomhedsejer, og deres ydmyghed er at mærke. De er begge forældre og inddrager livet som iværksætter med børn og de udfordringer og overvejelser, der følger med den livsform.

Jeg har høstet særdeles mange gode tips til bøger og andre podcasts, konkrete implementerbare råd og fået udvidet horisonterne.

Se flere podcastanbefalinger eller tjek kommende events ud.

Iværksætter på barsel: Skuespiller Sara Line Møller Olsen

Da skuespiller Sara Line Møller Olsen var på barsel med sin fem uger gamle baby, tog på arbejde på DR Byen for at optage en reklamefilm. Der blev arbejdet, ammet og afpasset behov. Jeg fulgte Sara hele dagen – og så efter baby, når der skulle arbejdes for alvor. Læs om Saras tilgang til at være iværksætter på barsel.


Ugens iværksætter på barsel

Usikker på omstændighederne ved jobbet

Sara var nervøs, inden hun sagde ja til jobbet hos DR. Hun fik det tilbudt, da baby var fem uger gammel. Sara var ikke sikker på, om hun var klar til at arbejde så kort efter fødslen. Hun var heller ikke sikker på, hun ville være væk fra sin baby i flere timer ad gangen, og hun var utilpas omkring efterfødselskroppen og det tøj, stylisterne ville forsøge at finde frem til hende.

Hun endte med at sige ja, og vi aftalte, at jeg tog med og så efter babyen på settet, så hun kunne være i nærheden af ham, samtidig med hun arbejdede.

Reklamefilm for Aftenshowet

Sara havde inden selve dagen gjort hendes kontaktperson opmærksom på, at hun var på barsel med en nyfødt, som fulgte med hende, og det var som udgangspunkt intet problem.

En lang dags arbejde blev til en reklamefilm for Aftenshowet. Det lykkedes med lidt hjælp fra en ven, en fleksibel kæreste og forstående omgivelser.

Det er naturligvis ikke en mulighed for alle at arbejde med en fem uger gammel baby, men denne historie skal være et indblik i og en inspiration til, hvordan man kan få det til at hænge sammen, hvis man spørger om hjælp og forbereder omgivelserne på omstændighederne.

Det er svært at bede et helt filmhold vente i 30 minutter på en amning, og det bliver nok aldrig hverdag, men det gik, og det var en succesoplevelse.
Læs mere om Sara på hendes LinkedInprofil.
Læs om en masse flere seje iværksættere på barsel.

Ugens barselshack: Tilbyd at handle stort ind

business og barsel - åndehul

Mortid er vigtig, så du kan tanke op og grine fra maven og ikke fra det anstrengte smil. Barselshack er et lille åndehul i hverdagens puslespil.

Denne uges barselshack til mere alenetid er simpel og gavner alle: Tilbyd at handle stort ind for hele ugen. Der er ikke plads til børn i vognen, når den er fuld af ugens lækkerier, og du får dig et åndehul ved køledisken i Netto.

For endnu flere hacks til mere alenetid så læs resten af Business & Barsels barselshacks.