Mød Lushka på 27, der er mor til Willum på 11 måneder. Lushka tog springet og blev selvstændig under barslen, fordi hun havde behov for at tage kontrollen tilbage og være mere end mor.
Svær graviditet medførte en længsel
Da Lushka blev gravid med Willum på nu 11 måneder, plantede hun de første frø til sin selvstændige fremtid. Hun led af opkast og kvalme på daglig basis og var derfor meget hjemme under graviditeten. Her spirrede en længsel efter at udfylde hverdagen med andet end morrollen.
Barslen var heller ikke så idyllisk som forventet, og Lushka følte, at hun mistede en del af sin identitet, fordi hun kun havde sin morrolle. Der voksede et behov for at finde ind til det, hun var god til og samtidig bevise sit værd i andet end rollen som mor.
Egenbestemmelse frem for klassisk lønmodtagerjob
Jeg har altid haft et ønske om at starte mit eget. Det med selv at kunne bestemme, tage kontrollen og bygge noget op fra bunden er virkelig fedt.
Jeg vil gerne være med til at fremme kvinders potentiale og selvsikkerhed. Jeg hjælper kvinder med at få den garderobe, som de fortjener.
Business & Barsel inviterede d. 10. april to podcasteksperter forbi Nørrebrogade. De delte deres erfaringer med lyd, teknik, indhold og målgruppe til eventet “lav din egen podcast”.
Jeg er mor – podcast til mødre
Først fortalte den skønne og groundede Laura Vilsgaard, den ene af de to stærke kvinder bag “Jeg er mor” om deres podcastrejse. Laura og Julie har skabt et lydunivers til mødre om alt det, man ikke taler om. De har siddet i deres stue med tæpper på vægge og gulv og optaget intime samtaler mellem eksperter, mødre og dem selv.
Laura fortalte, hvordan de giver samtalen frit spil og ikke arbejder med manuskripter.
Genlydpodcast.dk med Mie Brandstrup
Podcasteksperten Mie Brandstrup fulgte efter med en struktureret tilgang til, hvordan man opbygger en podcast, hvad den skal indeholde, om hvem der er modtageren.
Mie hjælper til dagligt større virksomheder og organisationer med at lave podcasts og fortalte, hvordan indholdet varierer voldsomt afhængig af afsender og målgruppe. Du skal overveje din målgruppe, fordi dit sprog og formatet skal tilpasses modtageren. Vil du lave en podcast til lægesamfundet om forskningsresultater, er det er specifikt sprog, der er gældende. Skal din podcast i stedet ramme barslende, er det et helt andet sprogbrug og format, du skal overveje.
Kan man tjene penge på at lave sin egen podcast?
Mie talte om mulighederne for at tjene penge på at podcaste, og hvor mange følgere/lyttere der skal til, før du overhovedet kan overveje det som en potentiel levevej. Det er ret mange. Altså virkelig, virkelig mange.
De bedste muligheder, en podcast giver dig, er positionering, kommunikation til internt brug i organisationen og/eller fungerende talerør for at levere budskaber. Mies tilgang til at lave podcast var følgende: Bare kom i gang! Det er hermed givet videre til jer. Lav din egen podcast.
Se flere kommende events lige her.
Drømmer du om at være iværksætter og mor? Den samtale havde Business & Barsel i Århus d. 9 april med to fantastisk seje iværksættermødre.
Iværksætter og mor med store visioner
Jeg lover, at jeg aldrig gør det igen
Det er svært at være iværksætter på barsel
Alt er en fase – også i virksomheden

I jagten på en større mening med det hele er jeg faldet over den dybe tallerken. Den fandtes allerede. Det er “socialt iværksætteri”. Måske et det mit livsformål? Jeg må ridse i porcelænet og grave lidt dybere i tallerknen for at undersøge dette nærmere.
Er det passion eller pollenallergi?
Der er noget, der sitrer i min krop. Måske er det foråret eller min pollenallergi. Men jeg fornemmer, det er noget større. Jeg har smagt på begrebet “socialt iværksætteri” det sidste stykke tid. Det er et nyt begreb for mig, selvom jeg naturligvis har kendt til indholdet længe. Det er nyt, fordi det omfavner alt det, jeg føler. Det omfavner mine tanker om livet, andre mennesker, tilgangen til mit arbejde, purpose og alle mulige andre buzzwords, jeg ikke behøver at drukne mit ordforråd med. Jeg glæder mig til at dykke ned i denne nye begrebsverden.
Hvem har set min forretningsmodel?
Livsformål? Det buzzer for mine ører
Måske et miniwhy – i hvertfald en passion
Det skriver Rebecca Wilms om på sin hjemmeside iværksætterogmor.dk, hvor hun deler dagligdagen og de udfordringer, der følger med at være iværksætter og mor.
Rebecca skriver i artiklen, at hun har valgt en forsikring, så hun er sikret indkomst under sin barsel. Hun skriver også, at hun har svært ved tanken om ikke at abrjede de første 12 uger efter fødslen, som er reglen ift at få udbetalt forsikring.
Læs meget mere om at Rebeccas tilgang til at være selvstændig mor på barsel på Rebeccas hjemmeside.
Læs flere artikler om kvindelige iværksættere her.
Det var musestille, mens Anastasia delte sin rørende iværksætterhistorie fra at arbejde som tjener på familieejet restaurant i Tyskland til at trodse venner og families velmenende råd og følge hjertet.
Drinks pakket ind i en oplevelse
Du kan altid gå tilbage
Sådan bliver du iværksætter
Jeg inviterede Anastasia til at holde oplæg i Business & Barsel, fordi jeg ikke var i tvivl om, hvordan hun kunne inspirere. Og det gjorde hun. Mødre og babyer lyttede med opspærrede øjne, mens Anastasia delte sin livshistorie.
Anastasia fortalte, hvordan hun fra hun var helt ung arbejdede som tjener på en familieejet græsk restaurant i Tyskland. Hun blev bedt om at komme ud fra baren og servere de drinks, hun skænkede, og her oplevede hun, hvordan det føltes på kroppen at være i servicerende kommunikation med mennesker. En del år senere efter tvivl, fester og flere forsøg på at læse Business valgte Anastasia Knowmadskolen i Holland. Hun havde besluttet at være iværksætter, hun vidste bare ikke med hvad, og der var ikke meget støtte at hente fra omgangskredsen.
Partnerskab, nyt land og ny virksomhed
På Knowmadskolen mødte Anastasia Jonas, og de gik sammen om at stifte en madoplevelsesvirksomhed, Bite Me Crew. De flyttede til Danmark, og kort efter besluttede Anastasia at overtage det nærmest nedlagte Villa Kultur. Nær Bopa Plads skjuler en 150 år gammel villa sig bag høje træer. Villaen har høje vægpaneler, et betagende atrium og tilstødende små rum til kontorer. Indenfor summer det af æstetik og kreative vibes. Formålet med Villa Kultur er at danne rammer for et fællesskab, der kan udvikle kultur på helt nye måder. Her skal kunstskabere møde etablerede kulturinstitutioner. Det skal også være rammerne for kulturelle arrangementer, udstillinger og forestillinger.
I dag er Anastasia bag Bite Me, Villa Kultur og sin egen coachbusiness. Hun hjælper folk med at følge deres drømme. Og det virker helt naturligt, efter jeg har mødt Anastasia. Hun er inspirerende, dragende og lyttende. Hun er en sand rollemodel.
Læs om flere rollemodeller og kommende events her.
Anne Mette Stougaard er tandlæge og sagde sit job op efter sin barsel for at gå fuldtid i virksomheden Hejdoktor.dk. Læs om Anne Mettes historie om at få nok af bleskift og vælge friheden i livet som selvstændig på barsel til.
Opsigelsens eufori
Jeg er mildest talt et nervevrag, da jeg dirrer med pegefingeren få millimeter fra ENTER-tasten klar til at sende min opsigelse til min klinikchef. Tankerne flyver rundt i mit hoved, og opsigelsen er sendt af sted. Jeg gjorde det. En bølge af lettelse og eufori breder sig i min krop. Det må være den rigtige beslutning.
Nysgerrigheden har bragt mig vidt omkring
Det lå ikke lige i kortene, at jeg skulle blive iværksætter. De fleste troede, jeg skulle overtage min mors tandklinik. Men jeg vidste, at det ville være stik modsat af det, jeg ville blive glad for.
Det har været en forvirrende rejse at nå hertil. Jeg har altid været nysgerrig af sind, og derfor elsker jeg nye oplevelser, ny viden, nye tankegange, nye input. Jeg elsker mit fag som tandlæge, og jeg har afprøvet mange forskellige typer jobs: tandlæge i børne- og voksentandplejen, klinisk underviser på Tandlægeskolen, ph.d. studerende i et år (projektet kunne dog ikke gennemføres), tandlæge på Grønland, frivillig tandlæge på Filippinerne og to fagpolitiske bestyrelsesposter.
For to år siden tog jeg kontakt til Hejdoktor.dk. De lavede online lægekonsultationer, og jeg fik dem overbevist om at de skulle have en tandlæge med.
“Jeg havde ikke fortalt dem, at jeg var højgravid, så jeg troppede op til vores første møde med stor mave.”
Det tog de heldigvis rigtig pænt, og vi aftalte at jeg kom med i virksomheden og kunne udvikle på tandlægedelen under min barsel. Jeg havde ofte baby med på armen under vores møder, og selvom de var helt cool med det, krævede det enormt meget energi for mig at balancere baby og business på samme tid.
Business og barsel i balance
Som selvstændig på barsel blev det livsvigtigt for mig at have et projekt, som ikke var babyrelateret. Det var dét, der holdt mig i kontakt med mig selv og min identitet. Dagene på barsel kan nemt forsvinde i amning, bleskift, lure, gåture og mødregruppe, og det kan være svært at kende forskel på dagene og ugerne, især som selvstændig på barsel. Det kan også blive svært at genkende sig selv.
“Jeg følte at jeg havde ”fået noget ud af dagen”, hvis jeg kunne nå at skrive en mail, lave research, eller høre en podcast-episode.”
Noget der kun var for mig, og som kunne bruges til udvikling af mit projekt.
Fremtiden ser lys ud
Nu er jeg trådt ind i de selvstændiges rækker og planlægger mit arbejde fra dag til dag. Jeg kan arrangere kundemøder, klinikbesøg, foredrag, blogindlæg mm. som det passer mig. Hvis min datter har brug for mig en dag, kan jeg som selvstændig være der for hende uden at bede om fri.
Det er det helt rigtige tidspunkt for mig at blive selvstændig. Jeg kan altid vende tilbage til tandklinikken. Men det er nu, jeg tør tage springet. Det er nu, jeg tør leve af min opsparing det næste års tid. Måske havde jeg ikke været lige så modig med to børn på armen. Eller hvis vi sad i et hus med højere faste udgifter. Eller hvis jeg ikke havde kunne sparre med min kæreste.
Men jeg er allerede meget gladere, fordi jeg har taget chancen og hoppet ud i det med begge ben. Så må det briste eller bære.
Anne Mette Stougaard bor på Østerbro med sin kæreste Christopher og sammen har de en pige, Carla, på 1,5 år. Hejdoktor.dk tilbyder online konsultationer hos læger, tandlæger og sundhedsplejersker via videosamtaler og beskeder med vedhæftede billeder.
Læs om flere fantastiske iværksætterkvinder.
Den 6. februar holdt Business & Barsel fotoworkshop på Nørrebrogade, hvor vi lærte, hvordan man tager gode produktbilleder med mobilen.

Den rette lyssætning
Remedier fra hjemmet


Redigering af produktbilleder med mobilen
Vi sluttede af med at redigere samme billede i Photoshop Express på mobilen. Det endte med et overraskende flot resultat af et par Burberry solbriller med kun 10 minutters redigering.
Business & Børn
Inspiration til iværksættermødre
KONTAKT MIG
+45 28858545