Lav din egen podcast

Business & Barsel inviterede d. 10. april to podcasteksperter forbi Nørrebrogade. De delte deres erfaringer med lyd, teknik, indhold og målgruppe til eventet “lav din egen podcast”.

lav din egen podcast

Jeg er mor – podcast til mødre

Først fortalte den skønne og groundede Laura Vilsgaard, den ene af de to stærke kvinder bag “Jeg er mor” om deres podcastrejse. Laura og Julie har skabt et lydunivers til mødre om alt det, man ikke taler om. De har siddet i deres stue med tæpper på vægge og gulv og optaget intime samtaler mellem eksperter, mødre og dem selv.

Laura fortalte, hvordan de giver samtalen frit spil og ikke arbejder med manuskripter.

Genlydpodcast.dk med Mie Brandstrup

Podcasteksperten Mie Brandstrup fulgte efter med en struktureret tilgang til, hvordan man opbygger en podcast, hvad den skal indeholde, om hvem der er modtageren.

Mie hjælper til dagligt større virksomheder og organisationer med at lave podcasts og fortalte, hvordan indholdet varierer voldsomt afhængig af afsender og målgruppe. Du skal overveje din målgruppe, fordi dit sprog og formatet skal tilpasses modtageren. Vil du lave en podcast til lægesamfundet om forskningsresultater, er det er specifikt sprog, der er gældende. Skal din podcast i stedet ramme barslende, er det et helt andet sprogbrug og format, du skal overveje.

lav din egen podcastKan man tjene penge på at lave sin egen podcast?

Mie talte om mulighederne for at tjene penge på at podcaste, og hvor mange følgere/lyttere der skal til, før du overhovedet kan overveje det som en potentiel levevej. Det er ret mange. Altså virkelig, virkelig mange.

De bedste muligheder, en podcast giver dig, er positionering, kommunikation til internt brug i organisationen og/eller fungerende talerør for at levere budskaber. Mies tilgang til at lave podcast var følgende: Bare kom i gang! Det er hermed givet videre til jer. Lav din egen podcast.

Se flere kommende events lige her.

Iværksætter og mor på samme tid

Drømmer du om at være iværksætter og mor? Den samtale havde Business & Barsel i Århus d. 9 april med to fantastisk seje iværksættermødre.

iværksætter og mor

Iværksætter og mor med store visioner

D. 9 april var mange århusianske mødre mødt op, da Business & Barsel besøgte Bedre barsel i deres Barselshus i centrum af Århus. Jeg havde inviteret Maria Leerbeck bag Forlaget fortæl og Kristine Vestergaard Bjerre fra Bedre barsel til at dele deres iværksætterhistorier og perspektivet på at være mor samtidig med at følge ens store visioner.

Jeg lover, at jeg aldrig gør det igen

Maria fortalte, hvordan hun har været iværksætter, siden hun var helt ung, så børn for hende var bare en naturlig del af livet og iværksættertilværelsen. Maria havde under sin første graviditet lige startet virksomhed, som hun blev nødt til at lukke og “love at hun aldrig gjorde noget lignende igen” for at være berettiget til barselsdagpenge. Anden gang valgte hun at være lønmodtager, mere eller mindre tilfældigt, og nød godt at de goder, der følger med den tilværelse.

Det er svært at være iværksætter på barsel

Kristine havde også startet flere virksomheder, før hun sammen med Louise stiftede Bedre barsel. Hun blev gravid under opstartsfasen af Bedre barsel og brugte lang tid på at undersøge dagpengereglerne for at konkludere, at det er svært at være iværksætter og på barsel – også økonomisk.

Alt er en fase – også i virksomheden

Jeg spurgte dem, hvad de godt ville havde vidst, inden de gik i gang med livet som iværksættere. Maria delte, at hun var meget inspireret af Line Jensens “Alt er en fase”. Det gælder nemlig både som mor med en baby, der skriger om natten, ikke vil spise og passerer en selvstændighedsalder. Men det gælder også i en virksomhed. Der er gode og dårlige perioder som mor og virksomhedsejer, men de er heldigvis bare en fase.
iværksætter og mor
Vil du også med til iværksætterevents med din baby. Se kommende events her.
,

Sådan bliver du iværksætter

Det var musestille, mens Anastasia delte sin rørende iværksætterhistorie fra at arbejde som tjener på familieejet restaurant i Tyskland til at trodse venner og families velmenende råd og følge hjertet.

Drinks pakket ind i en oplevelse

Første gang jeg mødte Anastaia var til et Ladies First event i Villa Kultur. Anastasia introducerede det kreative kontorfællesskab og leverede bagefter drinks og snacks pakket ind i en oplevelse. Hun var dragende, positiv og jordnær, og jeg fornemmede med det samme, hun var af en særlig støbning.

Du kan altid gå tilbage

Anden gang jeg mødte Anastasia, delte hun ud af sin rejse som iværksætter til et foredrag, og jeg var solgt. Det, der gjorde størst indtryk på mig, var hendes tilgang til iværksætteri med sætningen: “Du kan altid gå tilbage.” Hun havde været tjener i mange år i familieejede restauranter, og da hun senere blev iværksætter, brugte hun sine mange års erfaring som tjener til at løbe de nye projekter i gang økonomisk. Det var øjenåbnende for mig, at hun var stolt af sit tjenerfag og sine kompetancer. At hun havde et bijob, så hun kunne klare sig selv. Det var ikke en skam, det var en stolthed. Jeg er selv tekstforfatter og laver undertekster som rugbrødsarbejde, og det kan føles forkert ikke at arbejde 100 % på min passion, men efter Anastasias foredrag, ser jeg underteksterne som en kilde til at lave det, jeg holder aller mest af.

Sådan bliver du iværksætter

Jeg inviterede Anastasia til at holde oplæg i Business & Barsel, fordi jeg ikke var i tvivl om, hvordan hun kunne inspirere. Og det gjorde hun. Mødre og babyer lyttede med opspærrede øjne, mens Anastasia delte sin livshistorie.

Anastasia fortalte, hvordan hun fra hun var helt ung arbejdede som tjener på en familieejet græsk restaurant i Tyskland. Hun blev bedt om at komme ud fra baren og servere de drinks, hun skænkede, og her oplevede hun, hvordan det føltes på kroppen at være i servicerende kommunikation med mennesker. En del år senere efter tvivl, fester og flere forsøg på at læse Business valgte Anastasia Knowmadskolen i Holland. Hun havde besluttet at være iværksætter, hun vidste bare ikke med hvad, og der var ikke meget støtte at hente fra omgangskredsen.

sådan bliver du iværksætter

 

Partnerskab, nyt land og ny virksomhed

På Knowmadskolen mødte Anastasia Jonas, og de gik sammen om at stifte en madoplevelsesvirksomhed, Bite Me Crew. De flyttede til Danmark, og kort efter besluttede Anastasia at overtage det nærmest nedlagte Villa Kultur. Nær Bopa Plads skjuler en 150 år gammel villa sig bag høje træer. Villaen har høje vægpaneler, et betagende atrium og tilstødende små rum til kontorer. Indenfor summer det af æstetik og kreative vibes. Formålet med Villa Kultur er at danne rammer for et fællesskab, der kan udvikle kultur på helt nye måder. Her skal kunstskabere møde etablerede kulturinstitutioner. Det skal også være rammerne for kulturelle arrangementer, udstillinger og forestillinger.

I dag er Anastasia bag Bite Me, Villa Kultur og sin egen coachbusiness. Hun hjælper folk med at følge deres drømme. Og det virker helt naturligt, efter jeg har mødt Anastasia. Hun er inspirerende, dragende og lyttende. Hun er en sand rollemodel.

Læs om flere rollemodeller og kommende events her.

Business & Barsel: Produktbilleder med mobilen

Den 6. februar holdt Business & Barsel fotoworkshop på Nørrebrogade, hvor vi lærte, hvordan man tager gode produktbilleder med mobilen.

fotoworkshop

Den rette lyssætning

Den professionelle fotograf Per Janus Böhme fra Stange Photography tog os igennem processen ved produktbilleder med mobilen. Per viste os effekten af god lyssætning og vigtigheden af at vælge enten kunstigt lys eller naturligt lys. Jeg holder baby, så mor kan fokusere og blive endnu dygtigere til at tage billeder af smykker i sin business. 

Remedier fra hjemmet

Per havde medbragt en kasse fuld af hjælpemidler, der alle var ting fra hjemmet. Han havde blandt andet hvide og sorte flamingoplader med som reflektorer for at balancere mængden af lys. Til fotografering af smykker havde Per en hjemmebygget opsætning med krokodillenæb, så smykket kunne hænge frit. Per gjorde desuden brug af A3-papir for at undgå kanter og havde sin helt egen fotostol med, hvor lyset kan skinne igennem nedefra. Den kan købes ved at kontakte Stange Photography.
produktbilleder med mobilen produktbilleder med mobilen

Redigering af produktbilleder med mobilen

produktbilleder på mobilen

Vi sluttede af med at redigere samme billede i Photoshop Express på mobilen. Det endte med et overraskende flot resultat af et par Burberry solbriller med kun 10 minutters redigering.


Vil du også være med, næste gang vi udvikler vores evner sammen? Skaf en billet til Business & Barsels kommende events.

Business og Barsel: Neuromarketing med Anita Lykke Klausen

Januars event med Anita Lykke Klausen var øjenåbnende, indsigtsgivende og enormt relevant. 12 mødre med babyer lyttede med spidsede ører, mens Anita gennemgik hjernens centre.


Anita Lykke Klausen

Dopamin er hjernens yndlingsdrug

Vi havde en fantastisk formiddag i selskab med den yderst begavede Anita Lykke Klausen, der er ekspert i neuromarketing og underviser på Erhvervsakademiet IBA i Kolding. Anita Lykke Klausen var inkluderende, jordnær og inspirerende.

Anita fortalte om, hvordan hjernen frigiver dopamin, når den lærer nye ting og ved hver eneste todo på din liste. Så fortsæt endelig med dine lange todolister, din hjerne er vild med dem. Hjernen husker også bedre oplevelser med dopamin.

Du skal udfordre hjernen

Anita fortalte, hvordan hjernen gerne vil udfordres for at udvikles. Fx scanner hjernen en metafor og genkender den straks. Hvis du vil udfordre hjernen og få den til at stoppe op, skal du omskrive din metafor, så hjernen snubler over ordnede.

Taxachaufører i London har ekstra høj hjernekapacitet, fordi de under deres uddannelse som taxachauffør skal kunne hele Londons infrastruktur i hovedet.

Oxytocin sælger

Alle relationer er bundet sammen med oxytocin. Det er det første hormon, der bliver frigivet, når en kvinde føder, for at hun skal føle en stærk tilknytning til barnet.
Oxytocin binder os sammen i fællesskaber. Når man får udvist tillid, får man lyst til at gengælde det. Som flokdyr vil man gerne passe på gruppen, så man beskytter hinanden. Når  du skal sælge, fungerer oxytocin som en krog i folk, så de føler sig inkluderet i flokken. Sørg derfor for at sætte nogle gode tanker i gang hos modtageren.
Anita Lykke Klausen

 

Endnu engang tak til Google Succes Online for cool lokaler og til de seje kvinder for at møde op med deres babyer.

Se flere af Business & Barsels kommende events.

Business & Barsel: Sæt konkrete mål for 2019 med visionboardworkshop

Til Business & Barsels visionboard workshop blev der fokuseret, klippet, limet og produceret, og alle gik hjem med deres helt eget visionboard.

Visualiser dine drømme

Thea Strange, ejer af galleriet Out of my Mind i Ryesgade indledte visionboard workshoppen med en kort meditation, som skulle hjælpe os til at visualisere vores mål. Det var en virkelig god øvelse og for mig en helt anden tilgang til en konkret opgave, end hvordan jeg var vandt til at arbejde.

Klip og tænk

Thea vejledte os i den rette visionboardteknik. Reglen er, at der ikke er nogen regler. Men det bedste råd fra Thea var alligevel at vente med at lime udklip fast til til allersidst. Sørg for at klippe ting ud, du falder over, uden der behøver at føre en dybere tanke med det. Læg det på dit papir og vent med at sætte det op, før du har alle dine ideer klippet ud.

Rollemodeller og grøn smoothie

Det var sjovt at opleve, at selv uden en helt klar vision, dukkede der klare billeder op undervejs, som jeg havde lyst til at bevare. Min visionboard workshop mundede ud i et billede af stærke kvindelige rollemodeller, som jeg selv gerne vil være, en grøn smoothies, som jeg drikker hver morgen, små sætninger, der rørte mig og pandekager, fordi jeg elsker dem.

 

business og barsel - vision board workshopVil du også blive inspireret til et af Business & Barsels foredrag eller workshops? Kig forbi til et event med din baby og mød ligesindede iværksættere på barsel, mens ud udvikler dig fagligt.

Læs mere om galleriet her.

Business & Barsel: Fra sofafange til succesfuld iværksætter – Line Jensen

business og barsel - line jensenFantastisk tirsdag med @linejensen_illu, der delte sin sårbare rejse fra barslens venstrehåndstegninger til @gotv2dk , shitstorm og bogudgivelse. Der var fuldt hus, og Line kom af med lidt merchandise. Tusind tak, fordi du ville dele både din dyrbare tid og din sårbare historier, @linejensen_illu og tak til alle jer, der var med @copenhagenmompreneur@yogaprints @lutteridyl @idalidell og alle jer andre. #businessogbarsel #iværksætter#iværksættermor #businessmom#barselsnetværk #barsel

Business & Barsel: Hvordan er man iværksætter på barsel?

business og barsel - virksom og maria leerbeckbusiness og barsel - Maria leerbeck

Tak for en fantastisk dag i virkelig godt selskab med @typisk.mig, @copenhagenmompreneur og mange andre crazy seje kvinder med deres babyer. Tak for dejlige lokaler, sprøde croissanter og for Maria Leerbeck. Hun er en sand rollemodel, inspirerende forgangskvinde og et virkelig sympatisk menneske. Tak for din tid, @typisk.mig, og for at vise den bumbede vej som iværksætter og mor. Bare tak!! #marialeerbeck #forlagetfortæl #virksom#businessogbarsel #iværksætternetværk#barselsnetværk #barsel #femalefounders#iværksættermor

Business & Barsel: Borgen i bæresele

business og barsel - Borgen i bæreseleI september besøgte 10 mødre Borgen i bæresele for at debattere med Alternativets iværksætterordfører Rasmus Nordqvist. Rasmus fortalte om Alternativets tilgang til iværksætteri, og vi talte om samfundskriser, og hvordan iværksætteri kan være med til at løse dem. Vi diskutere digitale og analoge platforme og vendte, hvordan det grå guld skal kombineres med nye iværksættere. Efterfølgende fik vi en rundvisning på Borgen. Det var en inspirerende, horisontudvidende og bekræftende dag. Tak til de frivillige kræfter.

Se endnu flere kommende inspirerende Business & Barselevents.

Business & Barsel: Emotionelle kundetyper

emotionelle kundetyperBusiness Danmark lagde lokaler til til en forrygende dag i selskab med den certificerede kundemagnet Jette Schrum. Jette fortalte os om de fire kundetyper rød, gul, … Vi glæder os vanvittigt meget til at møde Jette, certificeret af Kundemagneterne, der vil fortælle om fire emotionelle kundetyper. Møgspændende. #businessogbarsel #barselsnetværk#iværksætteri #femalefounders #marketing#kundemagneterne #barsel #viglæderos