Ugens barselshack: Måltidskasser

Måltidskasser har gjort vores liv meget lettere og fået det hele til at gå op i en højere enhed. Det har også skabt mere migtid, større ro og mulighed for at fokusere mere på min business.

mere migtid

Vidundermidlet til mere migtid

Denne uges hack til mere migtid og overskud i hverdagen er måltidskasser. Det er nemt, overskueligt og ikke nødvendigvis meget dyrere end at handle selv. Vi har prøvet Retnemt.dk, Årstiderne, Nemlig.com og Simple Feast. De har hver sine fordele, men Simple Feast er mest tidsbesparende, da retterne bare skal samles og varmes. Og så er Simple Feasts retter af virkelig høj kvalitet. Det er dog også den dyreste version, til gengæld er det det mest bæredygtige valg, da Simple Feast er vegetarisk eller vegansk efter eget valg, og al emballage er komposterbart.

Jeg oplever mere ro i hverdagen, når vi har måltidskasser, fordi jeg ikke skal tage stilling til aftensmad, huske at planlægge næste uge, handle ind med søde/sultne børn i vognen og slipper for at opfinde nye måder at lave pasta med kødsovs på. Det er et simpelt vidundermiddel i vores lille børnefamilie, og det kan klart anbefales.

Se resten af ugens barselshack til mere migtid her.

Ugens barselshack: Leg læge

Barselshack er tips og tricks til de små åndehuller i hverdagen, der kan give lidt mere overskud og optankning uden at sende børnene på kostskole før tid.

barselshack

Barselshack: Leg læge

Mortid er vigtig. Det giver dig mulighed for at tanke op og grine fra maven og ikke fra det anstrengte smil, der strammer helt ned til kæberne. Barselshacks er måder, du kan få små åndehuller på i hverdagen.

En oplagt mulighed for et barselshack er at lege læge og yderst vigtig del: Tilbyd at være patient. Det er et sikkert hit hos dit barn at være den, der har magten. Og som patient med brækkede ben og arme, må man ligge udstrakt i en god rum tid. Generelt er patientlege, sovelege og spild-død-lege et virkelig godt afbræk i sofahopning og puslespilslægning.

Læs om flere barselshacks eller se, hvilke kommende events, du kan besøge med din baby for endnu flere åndehuller.

Ugens barselshack: Tilbyd at handle stort ind

business og barsel - åndehul

Mortid er vigtig, så du kan tanke op og grine fra maven og ikke fra det anstrengte smil. Barselshack er et lille åndehul i hverdagens puslespil.

Denne uges barselshack til mere alenetid er simpel og gavner alle: Tilbyd at handle stort ind for hele ugen. Der er ikke plads til børn i vognen, når den er fuld af ugens lækkerier, og du får dig et åndehul ved køledisken i Netto.

For endnu flere hacks til mere alenetid så læs resten af Business & Barsels barselshacks.

Ugens barselshack: Fyld badekaret med for varmt vand

Savner du en snert af tid til at få en tanke, der ikke indebærer bleer, tøjvask eller amning? Du er ikke alene. Ugens barselshack giver dig dampende alenetid som helten.

Ugens barselshack

Hack dig til mere opladningstid

Kender du det, når batterierne er tømt, og du ikke har mere tilbage? Det tror jeg nok, du gør. Tricket er at finde dit barselshack, som er din måde at lade op på, så du kan rumme alle livets facetter.

Forleden hældte jeg vand i badekarret. Mine børn var relativt snavsede, og det var den tid på ugen. Desværre skete der det uheldige, at vandet i karret blev alt for varmt til børnekroppe. Hvad gør en klog mor? Hvis det alligevel er for varmt, er der da ingen grund til, det bare skal stå der og dampe af. Gå endelig ikke i panik. Jeg ofrer mig s0m nedkølingskrop. Det skal ikke koste nogen en krone.

Hvis du så oven i købet er en af dem, der har lås på døren, så tag endelig den i brug lige præcis nu. Tiden er knap. Nyd den!

Find flere barselshacks her eller kig forbi et Business & Barselsevent.