Ugens iværksætterpodcast: Succes Kriteriet

Ugens iværksætterpodcast sætter fokus på vejen til succes som iværksætter. Ane Cortzen har de store danske iværksættere i studiet og interviewer dem om deres vej til succes.

ugens iværksætterpodcast

Ugens iværksætterpodcast handler om drømme og ambitioner

Denne iskolde januaruges anbefaling giver varme helt ind i iværksætterhjerterne. Det er Succes Kriteriet med Berlingskes Ane Cortzen. Ane har som radio- og tv-vært fat i den lange ende, når hun interviewer upcoming og succesfulde danske iværksættere fra alle brancher. I podcasten kan du blandt andet høre de store klassiske rollemodeller som Louise Ertmann Baunsgaard, Tommy Ahlers og Martin Thorborg, men også upcoming iværksættere, der ikke er kendt på landkortet endnu.

Jeg har endnu ikke lyttet til alle afsnit, men har en kæmpe forkærlighed for Tommy Ahlers, så jeg skal lytte til alt, hvad han medvirker i. Jeg blev draget af afsnittet med Christiane Shaumburg-Müller og beæret over at blive lukket ind i en verden af store tanker og visioner.

Jeg kan klart anbefale denne podcast til alle upcoming iværksættere

Gå ikke glip af resten af podcastanbefalingerne for iværksættere.

Ugens iværksætterpodcast: Help Marketing podcasten

Eric Ziengs er ekspert i marketing og har altid spændende gæster i studiet. Hans fokus er at hjælpe andre. Det gør gør han utvivlsomt med denne podcast.

help marketing podcast

Ved at hjælpe andre, hjælper du dig selv

Help Marketing podcast er denne uges stærke anbefaling. Eric fra Bolius og Nochmal.dk underholder med gyldne markedsføringstips i alle grene og hjørner inden for markedsføring. Han inviterer højaktuelle eksperter i studiet, der vender de nyeste marketingtrends. Der er masser af råd til online tools, og så er hele konceptet baseret på “pay it forward”. Han hjælper i den grad andre med at blive skarpe på alt inden for markedsføring.

Se resten af podcastanbefalingerne her.

Ugens podcast: Startupsnakken

Der findes en masse fantastiske iværksætterpodcasts, der har gæster på besøg eller har et panel af business angels. Anders og Martin bag Startupsnakken.dk er bare dem selv. De er empatiske, jordnære og indsigtsfulde.

iværksætterpodcast

Iværksætterpodcast uden Jesper Buch-tendenser

Jeg begyndte at lytte til denne iværksætterpodcast, da jeg startede min første virksomhed for tre år siden i 2016. Startupsnakken består af de to garvede iværksættere Anders Thue Pedersen og Martin Bengaard bag henholdsvis TimeBlock og Sense Marketing. Deres tilgang til iværksætteri er jordnær og håndgribelig. De har en enorm indsigt med deres mangeårige erfaringer i at være virksomhedsejer, og deres ydmyghed er at mærke. De er begge forældre og inddrager livet som iværksætter med børn og de udfordringer og overvejelser, der følger med den livsform.

Jeg har høstet særdeles mange gode tips til bøger og andre podcasts, konkrete implementerbare råd og fået udvidet horisonterne.

Se flere podcastanbefalinger eller tjek kommende events ud.