Ugens barselshack: Måltidskasser

Måltidskasser har gjort vores liv meget lettere og fået det hele til at gå op i en højere enhed. Det har også skabt mere migtid, større ro og mulighed for at fokusere mere på min business.

mere migtid

Vidundermidlet til mere migtid

Denne uges hack til mere migtid og overskud i hverdagen er måltidskasser. Det er nemt, overskueligt og ikke nødvendigvis meget dyrere end at handle selv. Vi har prøvet Retnemt.dk, Årstiderne, Nemlig.com og Simple Feast. De har hver sine fordele, men Simple Feast er mest tidsbesparende, da retterne bare skal samles og varmes. Og så er Simple Feasts retter af virkelig høj kvalitet. Det er dog også den dyreste version, til gengæld er det det mest bæredygtige valg, da Simple Feast er vegetarisk eller vegansk efter eget valg, og al emballage er komposterbart.

Jeg oplever mere ro i hverdagen, når vi har måltidskasser, fordi jeg ikke skal tage stilling til aftensmad, huske at planlægge næste uge, handle ind med søde/sultne børn i vognen og slipper for at opfinde nye måder at lave pasta med kødsovs på. Det er et simpelt vidundermiddel i vores lille børnefamilie, og det kan klart anbefales.

Se resten af ugens barselshack til mere migtid her.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *