Lushka blev selvstændig under barslen

Mød Lushka på 27, der er mor til Willum på 11 måneder. Lushka tog springet og blev selvstændig under barslen, fordi hun havde behov for at tage kontrollen tilbage og være mere end mor.

selvstændig under barslen

Svær graviditet medførte en længsel

Da Lushka blev gravid med Willum på nu 11 måneder, plantede hun de første frø til sin selvstændige fremtid. Hun led af opkast og kvalme på daglig basis og var derfor meget hjemme under graviditeten. Her spirrede en længsel efter at udfylde hverdagen med andet end morrollen. 

Barslen var heller ikke så idyllisk som forventet, og Lushka følte, at hun mistede en del af sin identitet, fordi hun kun havde sin morrolle. Der voksede et behov for at finde ind til det, hun var god til og samtidig bevise sit værd i andet end rollen som mor. 

Egenbestemmelse frem for klassisk lønmodtagerjob

Lushka har en kandidat i ledelse af kreative virksomheder fra CBS, men vidste allerede inden hun afsluttede studiet, at hun ikke ville have et klassisk lønmodtagerjob.
Jeg har altid haft et ønske om at starte mit eget. Det med selv at kunne bestemme, tage kontrollen og bygge noget op fra bunden er virkelig fedt.
Lushka har en stor passion for styling og den effekt, påklædning kan have. Derfor opstod ønsket om at omdanne sin passion til et arbejde. Hun blev derfor selvstændig under barslen og startede virksomheden Dress Up Shopping, hvor hun tilbyder garderobetjek, personlig shopping og styling workshops til private og virksomheder.
Lushkas formål og overbevisning er, at alle fortjener en komplimenterende garderobe.
Jeg vil gerne være med til at fremme kvinders potentiale og selvsikkerhed. Jeg hjælper kvinder med at få den garderobe, som de fortjener.
Lushka deltog i Business & Barsels event d. 21. maj med temaet “små børn og store visioner” og hun matcher værdierne til fulde. Tak for at gå forrest, være modig og følge passionen.
Læs om flere topseje iværksættermødre her.
Besøg Lushkas hjemmeside Dress Up Shopping her.
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *