Månedens iværksætter: Fra hamsterhjul til frihed

Denne måneds iværksætter er Mathilde Vinther Larsen. Mathilde er mor til tre og startede Leaf Travel for et år siden efter en omgang stress. Leaf Travel sælger kompromisløse luksusyogature i skønne omgivelser med lækker mad –  og vin og bobler. Det hele startede med en sygemelding fra arbejdet og et opgør med normerne.

hamsterhjul

Hamsterhjulets magt

Da Mathilde i starten af  30’erne vidste, livets normer ikke nødvendigvis passede på hende, havde hun alligevel svært ved at ændre kurs. Mathilde havde store drømme om blandt andet at åbne et badehotel, men hun endte i stedet i forskerverdenen og købte hus i Brønshøj med sin mand. De fik to børn og havde økonomisk råderum til at se verden.

Da Mathilde var gravid med tredje barn, opdagede hun efter kun syv måneder, at der var stille i maven. Efter en hård periode optog Mathilde arbejdet igen og fortsatte hamsterhjulet med sine mand og to børn. Efter en fjerde graviditet, der endte godt, medfulgte mange søvnløse nætter med babygråd og et mindre rart arbejdsmiljø efter endt barsel. Det endte i en sygemelding på grund af stress.

Hvilket liv vil jeg leve?

Mathilde havde brug for at gøre op med en 37-timers arbejdsuge og føle sig som en bedre mor og hustru. Hun overvejede at blive konsulent inden for hendes felt, men det motiverede hende ikke, samtidig med hun havde svært ved at forestille sig, at nogen mennesker elskede at stå op om morgenen for at gå på arbejde.

Jeg har fra tid til anden haft samtaler med min mand om, hvorvidt der er nogen, der står op hver morgen og glæder sig til at arbejde. Sådan har jeg aldrig haft det, og jeg har tænkt, det nok ikke er noget, man kan forvente af livet.

De første frø til et bedre liv

Men så fik Mathilde en ide til en forandring og en forretning. Mathilde har altid elsket at rejse og planlægge ture og var for nyligt begyndt at holde af yoga. Hun savnede dog en yogarejse, der opfyldte hendes behov; lækkerhed, luksus og bobler – og yoga on the side.

Første frø til Leaf blev plantet, da Mathilde arrangerede en tur til Barcelona for 38 kvinder. Det var en kæmpe succes, og siden da har Mathilde arrangeret adskillige ture blandt andet til Sverige, hvor der er fokus på velvære, alenetid sammen og yoga og bobler.

For første gang i mit liv som mor er jeg ikke presset.

Leaf Travel er Mathildes livsmesterværk, der giver hende tid og overskud til at være en god mor og hustru samtidig med, hun udlever sin drøm og viser vejen for sine børn og andre kvinder. En sand rollemodel.

Læs mere om Leaf Travel og Mathilde her.

Læs om flere fantastiske rollemodeller eller kom med til Business & Barsels næste event, hvor vi fokuserer på rollemodeller og forretningsudvikling.